Dronefoto & dronevideo

Enkle, professionelle optagelser til ejendom, byggeri og erhverv

Droneklip til virksomheder og private

Jeg hjælper med at skabe klare og brugbare optagelser fra luften – til salgsopstillinger, inspektion og dokumentation. Du får en fast og enkel leverance (billeder, klip eller færdig video) og en smidig proces fra booking til levering.

Dronefoto til ejendomsmæglere

Få boligen til at stå stærkere med klare oversigtsbilleder og korte videoklip fra luften.

Ideelt til villa, landejendom, byggegrund, erhverv og større ejendomme.

  • Oversigtsbilleder, der viser grund, have, placering og omgivelser
  • Video-klip til boligannoncer og SoMe
  • Leveres som redigerede billeder + færdige klip (eller råmateriale efter aftale)
  • Hurtig booking og levering 

A1/A3-certificeret + A2-kompetencecertifikat.
Forsikret og registreret droneoperatør.

Tag- og facadekontrol til håndværkere og byggeri

Taginspektion med drone

Få et hurtigt visuelt overblik over tag, tagrender, skotrender, kviste og facader – uden lift og uden at gå på taget.

Typiske opgaver

  • Tjek af tagrender, nedløb, inddækninger
  • Visuel gennemgang af tagflader, kviste og rygning
  • Dokumentation før/efter reparation
  • Skadefoto til dialog med kunde/forsikring (som billeddokumentation)

Droneinspektion er visuel og kan ikke erstatte håndværksmæssig gennemgang i alle tilfælde – men den er genial til at afgøre hvor man skal kigge nærmere, og til at dokumentere.

Jeg flyver efter gældende regler og planlægger altid opgaven ud fra lokation, sikkerhed og omgivelser.

Snoghøj Bådelaug

Inspirationsvideo over området ved Gammel Havn i Snoghøj, Fredericia.

Drone-videoen er optaget med en DJI Mavic 4 Pro

DJI Mavic 4 Pro er en avanceret, foldbar flagskibsdrone designet til professionel luftfotografering, udstyret med et kraftfuldt tredobbelt Hasselblad-kamerasystem (100MP hovedkamera) og 6K/60fps HDR-video. Den tilbyder op til 35-51 minutters flyvetid, omnidirektionel forhindringssensor og en 360° Infinity Gimbal for unikke vinkler.

Kontakt mig på:
+45 60 63 06 45
– eller mhj@intdev.dk